Inclusive courses at Stenaldercenter Ertebølle

I Juni 2019 åbnede Stenaldercenter Ertebølle dørene for et nyt oplevelsesrum. Donationen fra A.P.Møller-fonden gav ikke alene nye hytter, .m. mænd på nytænker formidlingen for børnehaver og skoleelever på en måde,  der tilgodeser  og involverer  så mange af eleverne  som muligt.

Der er en lang tradition for borgerinddragelse i museets virke startende med ” Vores Kulturarv” kendt under navnet

“campingvogns-projektet”. Herefter kom Kirkerundvisninger, billedaftener, museets skoletjeneste,  museer for børn med særlige behov, turister, ungdomsuddannelser, sprogskolen og seneste  udsatte familier.  Det er nærmest  en af Vesthimmerlands Museer og Stenaldercenter Ertebølles  grundpiller:”museerne er for alle  borgere!”

 

 

Siden 2012 har Museets skoletjeneste for udvikleløb  for ” børn med særlige behov”  fra specialklasser og

– Det er mig, der skal være i 1 Det har været en stor succes både mht. antal forløb,  men ikke mindst, da vi haroplevet  på eleverne får et stort udbytte med i bagagen både fagligt, socialt og personligt. Derfor var det på  have fokus på dette i planlægningen af det nye oplevelsesområde på Stenaldercentret: Hvordan kunne kunne vi  skabe  et oplevelsesområde, der tilgodeser alle elever eller med andre ord: Hvordan skaber vi et inkluderende læringsrum?

Stenaldercentrets fysiske indretning.

Oplevelsesområdet er delt ind i følgende områder:

  • Bopladsen
  • Vandet: bækken bækken og søen
  • Ager
  • Urskoven
  • Værksteder: plante-mad- og ler værksted
  • Jagt
  • Et eksperimenterende område medsk .m.

 

 

 

 

The Stone Age Center seen from above is located at the coastline of The Limfjord

 

 

Udearealerne er tænkt til på pirre alle sanser,  og til på eleverne på mangfoldige måder f.eks:

  • Der er flere brevpapir, hvor eleverne  kan røre ved genstandene, skind, knogler, prøve stentøjalder
  • Den fysiske udfordrer udfordrer udfordrer f.eks. styrke, balance, koordinering og
  • Aktiviteter, der motiverer til stille aktiviteter: Stenalderens mønstre, fremstilling af farver, keramik, arbejdemed plantefiber
  • Udfordrer elevernes personlige udvikling bueskydning, stammebådssejlads, krydse bækken på bæverdæmningen
  • Videns udfordringer: r af spor, fad sandkasse, genkendelse af skind-og garvningstyper
  • Samarbejde: stammebådssejlads, bygning af skindtelt og pløjning af ager
  • På udearealer er tilgængelige for elever med gangbesvær ved på stille Cadweazel , terrængående kørestole , gratis til rådighed.

 

 

 

 

En Cadweazel  gør det muligt for gangbesværede på komme omarealer udene – på være med i forløbene, hvor de sker. Så ser mange af brugerne den som et “sejt” køretøj.

 

 

Forløbene:

Inden forløbet: Det er vores erfaring på hendes spiller de 3 f’er ind. Det vil sige forberedelse, forberedelse og forberedelse. Klare aftaler med den klasse, tydelig forløb, hvor alle praktiske er klar, så  man ikke skal forlade klassen midt i forløbet, giver uro.

Erfaringerne fra det tidligere arbejde med “Børn med særlige behov” har ført til på alle forløb starter før  centrets officielle åbningstid. På denne måde skal eleverne ikke forholde sig til andre gæster

Rammen omkring forløbet er af afgørende betydning.  Det er ens, der giveren af de ældre om: “Hvad skal vi?”

Rammen omkring et typisk forløb på Stenaldercenter Ertebølle:

Kl. 9.00-9.15: Velkomst med præsentation af  medvirkende, hvor skal vi være? Hvor er toiletter og andre

praktiske oplysninger

Kl.9.15-9.30: Frugtpause. Nogle klasser kommer langvejs fra og har behov for på få i maven inden start.

Kl. 9.30-10.15: Levende rundvisning

Kl.10.15.11.15: Eleverne er i til værksteder f.eks. bueskydning og stammebådssejladss

Kl. 11.15-11-45: Frokost

Kl.11.45-12.45: “Stenaldercentret på egen hånd”,der skal give den enkelte elev for at få en ny uddannelse

det, der fangede deres interesse.

Kl. 12.45-13.00: Evaluering af dagen og afsked

Levende rundvisning

Første del af forløbet er en blanding af en introduktion til oplevelsesområdet samt til Stenalderen generelt. Vi skal hurtigst muligt have dem til på forstå, hvad stenalder var, og de hvordan de får mest muligt af oplevelsesområdet.

De centrale områder vi har valgt ud er:

  • Hvad er Ertebøllekultur?
  • Hvad er en Køkkenmødding?
  • Stenaldermennesket

Hurtig rundgang i oplevelsesområdet: Bor Hvem hendes og kan man?

Rundvisningen er nærmere en samtale om Stenalderen, hvor der hele tidevandet afsøges: Hvad har eleverne behov for på vide? Vi bruger identifikation som metode, så når emnet falder på stenaldermennesket, prøver vi på drage paralleller hos eleverne f.eks. er der en af eleverne der har den typiske hudfarve, højde osv. Eller viser på eleverne, hvilke historier deres skelet fortæller. Det er også i rundgangen, eleverne lærer, hvordan de kan brugesområdet, og hvordan de passer på de genstande, der er i området.

Oplevelsesområdets æstetiske udformning, anderledes bebyggelse og overskue gørlighed, på mange elever er overraskede og supermotiverede for på komme i bande. De er oftest som en ” flok vilde heste, der er klar til på løbe ud over stepperne”. Der er en lang tid igen, hvor der er en ny energi, men også til de kan huske de forskellige områder.

 Eksempler på inkluderende aktiviteter

Plantefiber

Jeg plantefiberværkstedet lærer eleverne om brugen af plantefiber i sten gennemalderen en lille øvelse, hvor de tvinder bast til snorken, de kan bruge til armbånd, halskæde og lign. Eleverne arbejder sammen parvis, hvor den ene holder, herre den og person tvinder bast. Eleverne har således brug for hinanden i aktiviteten for på kan løse den. De er på 1,5m/m2. Eleverne bruger for hinandens hjælp gennem aktiviteten og styrkerne heri et  til  hinanden  og i klassen på en positiv måde. Hvis vi havde valgt på snoren, ville der ikke have t brug for hjælp,  og i det tilfælde kan man sige på så ville aktiviteten har haft en ekskluderende effekt.

I øvrigt er plantefiberaktiviteter et værksted, hvor der er trænes fin- og grovmotorik, binde knuder og problemløsning.

 

 

 

Hendes får en voksen hjælp fra en pige til at tvinde snor. Samarbejdet kan sagtens gå på tværs af aldre.

 

Stammebådssejlads

Er en aktivitet, der både bruges i formidlingen med underviser, og når eleverne “slippes løs “på egen hånd.  Det er en aktivitet, der for mange børn er meget grænseoverskridende pga. – Det er ikke noget, vi kan gøre noget ved. Sejladsen indledes i en stammebåd, hvor der skal sidde min. 3-4  roere i båden.  På den måde er der brug for alle, for på båden kan komme frem. Skal mand på blive våd, så er det vigtigt på sikkerheds- proceduren for ned-og opstigning i stammebåden, så den ikke vælter. Skal stammebåden sejle hurtigt, så er det vigtigt på kan finde en fælles takt. Jeg er på den voksne person, der styrer sejladsen,  er  opmærksom, og kan styreinstruktionen, så sejladsen bliver en positiv oplevelse. Der er en voksen, når eleverne sejler på egen hånd, så det ikke kun er de” stærke” der elever, men holder fast i: ” at bådene skal fyldes op med roere”

Er der ikke en voksen til sted kan aktiviteten lad være ekskluderende, så det bliver de samme elever, der sejler hele tiden.

Stammebådssejlads er træning i kommunikation, styrke, koordinering, og ikke mindst balance

 

Elever der skal til på tage fælles stilling til: Skal vi bakke eller dreje… eller tigge dele?

 

Bueskydning

På skyde med bue og pil er meget motiverende for de fleste elever. Det er virkelig noget, de ser frem til, mænd som de færreste mestrer. Det betyder, de har brug for instruktion! Ved på sætte eleverne sammen parvis kan man styrke inklusionen i klassen. Der er rigtig mange ting, man skal holde styr på som bueskytte: hvordan man holdererpilen, syriens, release m.m. Så hvis man er sammen i par, kan man hjælpe med hinanden på helt naturligmåde. Bueskydning styrker samarbejdet mellem kønnene, de enkelte elever, på tværs af klasser.

Ovenstående viser 3 eksempler på aktiviteter, der indeholder “mestringsøvelser”. Ofte er aktiviteterne for de fleste, hvilket betyder, at alle har det samme udgangspunkt, de er sat lige fra aktivitetens begyndelse, og ofte er der elever, der bliver overrasket over, hvor hurtigt de lærer på mestrer et håndværk, jagtmetode eller transportform.  De får helt konkrete områder, som de måske ikke ligefrem er verdensmester i, men som de kan se progression i, de får en følelse af “at kan mestre det” en, for mange, meget positiv oplevelse, der giver selvtillid og dem får til på ranke ryggene. Det giver megen snak, for der er altid elever, der overrasker. Der er rigtig mange drenge, der bliver overrasket over, hvor gode pigerne er til på skyde med bue og pil

På Stenaldercentret arbejder vi med hele kroppen. Vi søger på sætte alle sanser i spil: man kan bækken bækkens rislen, man kan lugte det hjernegærede skind, nogle bande  kan man også smage på stenalderen, man skal røre gerne og man må gøre gerne  Stenalderen, hvis man har modet til på sætte sig i stammebåden. For motiverende erkøn, og vi søger på nære motivationen med øvelser i en tryg ramme.

På hånd egen

En væsentlig del, 45 min – 1 gang, af undervisningsforløbet er på “egen hånd hånd.  Eleverne har gennem det lærerstyrede for stifteløbt bekendtskab med en lang række af emner, problemstillinger og konkrete artefakter fra Stenalderen.  Jeg  den levende rundgang får eleverne på fysisk kendskab til oplevelsesområdet, hvor de i den sidste del selvbestemmer, hvad, der skal undersøges eller nærmere prøves en gang til.  Der er stor variation i deres tilgang til området.  Nogle klasser vælger på området området helt individuelt, i små grupper eller i små grupper med lærer. Jeg denne del af formidlingen bliver deres viden fra de foregående timer afprøvet og sad i perspektiv. Selvfølgelig skal de områder, vi ikke fik gået i godt med, undersøges f.eks. den arkæologiske sandkasse der ses på billedet herunder.

 

 

 

Elevernes begejstring for at finde “rigtige” genstande er meget stidende, og hende er det også en fordel på være flere om udgravningen, så mand kan hjælpe hinanden.

 

Områdets fysiske størrelse gør, der er plads til sprede sig, og være sig selv. Vi oplever ofte elever, der ikke har modet til på bækken krydse på den store stamme i klassebetegnelse, de krydser den når de er på egen hånd eller sammen parvis. For de elever, der har brug for lidt blot stille aktiviteter, søger ofte på mandlige med naturfarver eller deres afprøve evner igen kendelse af spor.

På hånd egen giver tid til på fordøjet og undersøge i eget te mpo, hvilket er en af demest 100% af den, der er i stand til at gøre det.

 

Jeg er det eksperimenterende område kan eleverne prøve på bygge et simpelt skindtelt med pinde og et garvet kalveskind. På billedet herover er det fineste eksempel på nogle elever, der er gået videre på egen hånd, og er ved på bygge en“bjælkehytte”

 

 

Erfaringer:

Det nye oplevelseslandskab blev indviet d. 15/6 2019. I den første sæson har vi haft ca. 150 forløb for skoleklasser heraf 24 forløb for “børn med særlige behov”. Det er et forholdsvis  pænt tal på drage konklusioner ud fra. Der har været et stort engagement fra elever og lærere. Det er vores oplevelse, på jo mere konkret, vi gør Stenalderen, jo bedre tager eleverne imod  … 1984, s.1333, præmis 23, og af 13.12.1990, Inklusion af eleverne i forløbet hænger nøje med med formidlerens og lærens engagement. Vi  kan ikke bare eleverne slippe i løs anlægget, og så tro på de tager sig af hinanden, det gør de ikke! Hvis de voksne er til sted i anlægget, fysisk  og  fysisk og støtter op om om forløbet, så inklusiones lykkeden faktisk  godt. Nogle af aktiviteterne på Stenaldercentrets  børn, de har en adfærdsregulerende virkning f.eks. stammebådssejlads, tvinding af snor eller bueskydning, så de bliver til et inkluderende læringsrum. De  3  første sæsoner  har vist, vi er på rette vej, og der er helt sikkeikket et større potentiale i videre udvikling af nye forløb.

 

Stenalderen er nok en tidsperiode der er fjern, mænd ikke mindre spændende, æstetiske eller lærerig af den grund. Det er tankevækkende: Uansethudfarve, religion og politisk overbevisning.. så har alle folkeslag én ting fælles til… Vi har alle en Stenalder i vores historie.

 

 

 

 

 

Denne artikels forfatter sammen med katten “Karl Max” museumskatten, der deltager i et undervisningsforløb rettet mod de yngste børn, der besøger museet for første gang.

Kim Callesen, leder af Museumsundervisningen og udeskolevejleder på Vesthimmerlands Museum og Stenaldercenter Ertebølle i Danmark